27.11.05

NSW - BLUE MOUNTAINS














Mandag morgen, kl. 05.45 og uret ringer .. idag skal vi paa en heldagsudflugt til Blue Mountains, som ligger ca 1 1/2 times koersel udenfor Sydney. Som navnet rigtig nok lyder saa ligger der et blaaligt lag henover bjergene derude, men kun paa en klar dag tror jeg.

Her vores forste stop paa turen, et sted i bjergene goer kaenguruerne sig klar til at sove, men foerst skal de lige have lidt at spise. Dette er den graa kaenguru, de bliver knapt saa store som den roede, som er den stoerste, men helt smaa er de nu ikke.
Her Old skippy, den storste i flokken af 50 eller mere kaenguruer vi var heldige at stoede paa... den ser lidt gammel og traet ud saa det maa naesten var den gamle hoevding, hehe ... utroligt hvor taet man alligevel kunne komme paa dyrene (medmindre man for afsted og jagtede dem... stille og rolige skridt, et ad gangen, saa var det lige foer man kunne klappe dem - hvilket man absolut ikke maate)


















Kaenguru slaaskamp, hehe, det saa bare rigtig skaegt ud. De loeb efter hinanden og boksede og sparkede .. her en der er lige ved at faa et knock-out ... haha, hovedet tilbage, det maa have vaeret et ordentligt stoed!!


















En kaenguru mor og barn, naa ... de var alligevel lidt nysgerrige de smaa .. vores tourguide sagde det ikke var searligt ofte at man saa dem kigge ud af pungen eller ligefrem sprang ud af dem, men ikke desto mindre var vi meget heldige den dag, hvilket vi jo gerne kunne lide og ihh hvor fik jeg taget mange billeder ... Soede er de!!


















Man tror de er saa smaa de kaenguruboern og hop, saa kommer der naesten en "fuldvoksen" kaenguru ud af pungen ... noej, de maa virkelig hoppe rundt med et par kilo de moedre. Sjovt er det at moedrene kan lukke pungen af saa boernene ikke kan komme tilbage i pungen foerend moederen tillader det (eller hvis de simpelthen bliver sparket ud hjemmefra) ... det var tilfaeldet her, moederen skubbede barnet vaek og sprang vaek (ikke for altig, tror bare lige hun traengte til luft, hehe). Men det var saa synd for ungen, den kunne ikke finde sin mor og proevede forgaeves at naerme sig andre kaengururer i haab om at det var den mor ..naa, den peb, men hey det blev heller ikke bedre af at vi dumme turister naermest omringede den fordi vi ville have billeder af dem, for det sker naesten aldrig foran mennesker (en gruppe turister that is), saa stakkels mini-skippy sprang forhvilet rundt og endte mellem mine ben, hop hop .. den fandt dog sin mor til sidst .. det var lidt synd!!

0 Comments:

Post a Comment

<< Home